Det med småt

Vi mener at alt det med småt, skal stå med STORT

Ganske enkelt så der ikke er noget at være i tvivl om.

 

Læs vores lejebetingelser herunder

1. Leje af selskabslokale med møbler, inventar og service. Alt forbrug af el, vand og varme samt forbrugsvarer til opvaskemaskine er inkluderet i den aftalte lejepris.

 

2. Til sikkerhed for dækning af eventuelle skader, eventuel slutrengøring og mangler opstået i lejeperioden betales et depositum på kr. 2.000,- (kr. 5.000,- ved ungdomsfester) Beløber et eventuelt erstatningskrav sig højere end depositummet, påhviler erstatningskravet stadig lejer. Restdepositum tilbagebetales senes 5 hverdage efter lejeperiodens ophør.

 

3. Ansvar for skader og mangler på selskabslokalet, inventar, møbler og service opstået i lejeperioden påhviler lejer alene.

 

4. Udlejer forestår udbedringer af eventuelle skader og mangler opstået i henhold til punkt 2. og 3. hvorefter regning vil blive sendt til lejer.

 

5. Lejer må ikke udleje lokalet til trediepart.

 

6. Lejer er ansvarlig for at brug af selskabslokalet, ikke medfører gener for ejendommens øvrige lejere, samt naboer i umiddelbar nærhed af lokalet. Hoveddøren i opgangen skal holdes lukket og gæster må ikke opholde sig på trappeopgangen, gangen eller i kælderarealet. Der må IKKE ryges på trappeopgangen, da der ikke forefindes udluftningsmuligheder.

 

7. Musik skal spilles med fornødes hensyn til naboer. Det vil sige at vinduer skal holdes lukkede ved høj musik. Af hensyn til ejendommens lejere, må der ikke spilles høj musik i almindelig arbejdstid (mandag-fredag fra kl. 7.00 - kl. 17.00)

 

8. Rygning er tilladt i lokalet og koster en merpris på kr. 500,- (kun muligt ved weekendleje)

 

9. Lokalet er godkendt til 50 personer og lejer skal orientere sig om nødudgange og flugtveje, samt sikre at disse friholdes. Lejer har alene ansvaret for at antallet af gæster ikke overstiger det tilladte.

 

10. Selskabslokalet med inventar, møbler og service, toilet og opbevaringsrum, samt trappeopgang og udendørsområde skal afleveres i samme stand som modtaget. Ved manglende, eller mangelfuld rengøring af ovenstående områder koster det kr. 320,- pr. time for rengøring.

 

11. Slush-ice maskine må kun benyttes ved køb af saft, glas og sugerør gennem udlejer. Maskine må ikke rengøres bagefter, men skal blot skylles. Desinficering foretages af udlejer (se priser)

 

12. Betaling af depositum og tilvalgspakker er 2 måneder før og selve lejen er 1 måned før lejeperiodens begyndelse.

- Annulleres lejemålet 30-60 dage før lejeperiodens begyndelse opkræves et gebyr på kr. 900,-

- Annulleres lejemålet 10-29 dage før lejeperiodens begyndelse opkræves et gebyr på kr. 1.500,-

- Annulleres lejemålet 1-10 dage før lejeperiodens begyndelse opkræves et geyr på den fulde lag (dog ikke på tilvalgspakker)

Hold dig også opdateret på facebook

Copyright © 2015 Servicefirmaet Globel A/S ® Alle rettigheder forbeholdes